Nyheder

LM Kids kurser landet rundt

Januar - februar har budt på flere kurser for LM Kids medarbejdere.

I Sdr. Jylland/Fyns afdeling samledes 36 medarbejdere om emnet "Hvordan formidle klart og tydeligt til tidens børn?".

I Vestjylland var juniorlederne inviteret i byen sammen med deres juniorer til FUN Park arrangeret af Sædding Efterskole. Medens juniorerne fornøjede sig i FUN parken var deres 29 ledere, hvoraf 80 % var mænd, med til ledersamlingen "Back to Basic - om bibelstudie for juniorer".

På Bornholm var lederkursus 2012 et samarbejde mellem LM-Kids, ELM og DFS. Her samledes 60 deltagere hvoraf de ca. 25 var fra LM Kids medarbejdere til et heldagskursus. Børnekonsulent Else Wiwe var med landet rundt, og sidder tilbage med et indtryk af, at vi i LM Kids har virkelig mange meget kompetente ledere.

Klik her og find kursus-hjemmesiden fra Bornholm - her finder du billeder fra dagen og resurser. Hjemmesiden er åben til 14. april 2012.