Nyheder

Hvad en LM Kids konsulent laver i Afrika 3

Det bedst tænkelige - tager på børnelejr i Iringa, Tanzania. At rejse er at leve" sagde HC Andersen - "At tage på børnelejr i Afrika - det er livet" siger børnekonsulent Else Wiwe.

Missionær Phillip Bach-Svendsen, Tumaini Kadege fra Child Evangelism Fellowship og LM Kids konsulenten har sammen arrangeret en kombineret ledertræning/børnelejr. Man startede med 4-5 dages kombineret bibelundervisning/ledertræning og planlægning sammen med fire kommende lejrledere - der blev undervist i hvordan lave lejr, hvordan forberede bibelfortælling, kreativ forkyndelse, almen pædagogik, hvordan være sammen med børn osv.

 

Målet med det var at:

 

Bønnens plads

Bøn har en helt særlig plads hos kristne i Tanzania, og det gjorde indtryk at se, hvor stor en plads disse lejrledere gav bønnen i forberedelserne. Der bliver bedt rigtig meget for vore lejre i Danmark, men der er nok næppe nogen lejr, der er blevet bedt så meget for som denne.

 

30 glade børn

Så var man klar til de 4 dages lejr sammen med 30 børn fra 1. til 3. klasse. En helt fantastisk oplevelse for en dansk børnekonsulent. Fascinerende at sidde og observere børnenes lyttende øjne når der blev fortalt bibelhistorie - de slugte det hele.

Der var en bibeltime, hvor en vandmelon blev brugt som illustration. Børnene fik smagt og set meget mere end vandmelonen i forkyndelsen.

Huru og Gehasi spiser vandmelon Huru og Gehasi spiser vandmelon

Forud for hver samling var det børnene der som det mest naturlige i verden takkede de for sjov og leg, bad for bibeltimen og for den som skulle fortælle dem om Jesus.

Det var dejligt at opleve, hvordan lejrlederne voksede med opgaverne. De havde alle bibeltimer, som de forberedte og gennemførte under støtte, vejledning og evaluering som de tog til sig og brugte.

Børnene fik 15 bibeltimer foruden morgen- og aftenandagterne på de få dage, og ved siden af det en masse gode oplevelser i samvær, leg, fryd og latter.

 

Atuwene synger med børnene Atuwene synger med børnene

Skriv videre på den gode historie

Bed om at denne gode historie kan videreskrives, ved at der efterfølgende bliver arrangeret flere lejre. Atuwene, en af kursisterne/lejrlederne, kommer fra Ilambilolo hvor der er en bibelskole for nomader sagde: "Jeg vil da prøve at lave børnelejr på bibelskolen i ferierne."

Tumaini Kadege (CEF) sagde: "NU har jeg fire dygtige medarbejdere, som jeg kan trække på i arbejdet, og jeg har set, at planlægningsfasen er vigtig for lejrlederne og deres engagement."

 

Børn beder om et stort børnehus i Iringa

På en lille drengs initiativ, har man i et stykke tid i en børneklub bedt om et stort børnehus i Iringa. Det gjorde indtryk da Tumaini sluttede lejren af med at spørge børnene, om de ville hjælpe dem i klubben med at bede om et børnehus og samtlige hænder røg til vejrs og der blev råbt ja. Vi ved ikke hvor og hvordan, sagde hun så, men vi ved at Gud hører vores bøn.

Der mangler lejrsteder i Tanzania og Soma Biblia Centeret (SBC) i Iringa hvor lejren blev afholdt er det perfekte og ideelle lejrsted, men skal desværre sælges på grund af den dårlige økonomi i missionen - Håber at dem der overtager SBC må ønske at drive stedet videre, sådan at det stadig kan bruges til kursus og lejrsted.