Nyheder
Ny stilling som børnekonsulent
LM Kids søger en børnekonsulent (M/K) fra 1. august 2011 i Østdanmark.
Luthersk Mission (LM) opslår en stilling som børnekonsulent (M/K) til vort landsdækkende børnearbejde. LM Kids' formål er at virke for evangeliets fremme blandt børn og juniorer ved oplæring, undervisning og forkyndelse, så de kommer til tro på Jesus Kristus og bliver bevaret i troen på ham. Det brænder vi for, og det gør vores nye børnekonsulent også!
Basen i LM Kids er de mange frivillige ledere (godt 600), ca. 140 lokale børne- og juniorklubber og et vidt forgrenet lejrarbejde.
Hent stillingsopslaget som pdf-fil her.
Hent stillingsbeskrivelsen som pdf-fil her.
Vi søger
· en person, som elsker Jesus og kan li’ at være sammen med børn.
· en kreativ igangsætter, som ser muligheder og udfordringer i kristent børnearbejde i klubber og på lejre.
· en underviser og inspirator blandt de frivillige medarbejdere.
· en person med lyst til at arbejde med og videreudvikle formidling via hjemmeside for medarbejdere (oplæring i arbejdet med hjemmesiden vil finde sted).
· en person, som på fysisk afstand af kollegaer kan arbejde i team med 3 andre børnekonsulenter.
Vi kan tilbyde:
· engagerede medarbejdere – både lønnede som frivillige.
· samvær med mange herlige børn.
· et spændende job med stor indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse.
· fleksible arbejdsforhold.
· tilbud om deltagelse i korte relevante kurser.
· introduktion og sparring i opgaverne.
Arbejdsopgaver:
· Der vil ved ansættelsen af ny børnekonsulent ske en ny fordeling af arbejdsopgaver blandt de 4 børnekonsulenter. Denne vil i nogen grad være bestemt af kompetencer og interesser.
· hjælpe nye klubber til verden.
· udruste, motivere og støtte de lokale ledere.
· forkyndelse for børn lokalt, på lejre, stævner mv.
· vedligeholde og udvide indholdet af forkyndelsesmateriale på hjemmesiden www.lm-kids.dk.
· være med i planlægningen og afviklingen af landsdækkende arrangementer som landsmøde og teltlejr.
Vi forventer at du:
· er personlig kristen og kan tilslutte dig LM's ker-neværdier – se http://www.dlm.dk/vaerdigrundlag/
· har relevant pædagogisk uddannelse og/eller solid erfaring inden for kirkeligt børnearbejde
· har gode kommunikations- og formidlingsevner i mødet med børn.
· kan sparre med de frivillige medarbejdere: udruste, inspirere og vejlede.
· er kreativ, udadvendt og fleksibel.
· vil være med til at præge fremtidens kristne børnearbejde i Danmark med dine visioner.
Løn- og ansættelsesforhold:
· Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende vilkår for ansatte i Luthersk Mission.
· 3 år med mulighed for forlængelse.
· Bopæl i Østdanmark.
· Hjemmekontor.
· Betydelig rejseaktivitet og aftenarbejde skal påregnes. Op til 30 overnatninger udenfor hjemmet om året – i forbindelse med mødeaktiviteter og lejre.
· Kørekort er påkrævet (da vi bruger Boblen ved børnefremstød).
· Forud for ansættelse indhentes børneattest.
Er du interesseret i at se og høre mere om LM Kids og denne stilling, kan du orientere dig på www.lm-kids.dk. Kontakt gerne landsleder Dan K. Månsson, tlf. 30 60 15 04 eller dkm@dlm.dk. Du kan også kontakte LM Kids formand Thomas Vestergaard Rasmussen, tlf. 86 85 32 46 eller ThomasVestergaard.Rasmussen@silkeborg.dk
Kan du først tiltræde senere end 1. august, er du også velkommen til at søge.
Ansøgningsfrist: 12. maj 2011 kl. 12.00.
Ansøgningen sendes til LM’s sekretariat. Att. Carsten Skovgaard-Holm, Industrivænget 40, 3400 Hillerød. E-mail: csh@dlm.dk
Lagt på nettet d. 22. april 2011 af Dan K. Månsson


