Nyheder

Bamsefester

Der har været afholdt Bamsefester rundt om i landet ligefra Nexø til Esbjerg.

En bamsefest kan indeholde forskelligt, men fælles for dem alle er, at det er fest for børn, og at børn er gode til at feste. Der er også en rigtig god grund til at feste, fordi børn i LM Kids er så gode til at samle penge ind, sådan at børn andre steder i verden kan høre om Jesus.

Når der er bamsefest så er både Brumle og Lamiga med og børnene har deres bamser med. Ved disse bamsefester er der blevet serveret bamseboller og bamsekage, alle har fået vingummibamser at spise og en Lamigabamse med hjem under armen.

Der er blevet fortalt om LM Kids missionsprojekt i Peru, og når det er rigtig fest i LM Kids, så skal der også være en god bibelfortælling.

Billedet er fra bamsefesten i Esbjerg.