Nyheder

Juniorklub laver familiemøde

Forældre, søskende, bedsteforældre og venner strømmede til og fyldte missionshuset Betania i Hillerød, da juniorklubben "Spiren" inviterede til familiemøde.

Daniel Eriksen som Zakæus

Missionshuset var omdannet til Jeriko. Ved indgangen sad Zakæus, alias Daniel Eriksen, og opkrævede told og skat.

Alle blev målt og kunne købe et gæt på forsamlingens samlede højde. Der blev også gættet på hvor rig Zakæus var, han havde gemt sine guldmønter i et stort glas. Ved mødets afslutning delte Zakæus ud af sin rigdom, og det viste sig at guldmønterne var af chokolade.

Forberedelserne til dette familiemøde startede for nogen tid siden i samarbejde med en LM Kids konsulent. Juniorerne kom først med en masse gode ideer til mødets indhold, så fik de besøg af konsulenten og her blev mødet planlagt.

 

Juniorerne gik så i gang med forberedelserne. Der blev lavet indbydelser, øvet dramastykke, lavet kulisser, øvet Zakæussange og dem af juniorerne som spillede et instrument sammensatte et musik band. Et børnekor blev også inviteret.

Juniorerne arbejdede på dette projekt med stort engagement og de glædede sig til dagen med spændt forventning. Det blev et rigtig godt familiemøde og juniorerne fik en masse velfortjent ros af alle.

Som Daniel Eriksen efterfølgende sagde det: "Vi var jo lidt nervøse, men vi gjorde det da helt godt og det var faktisk rigtig sjov."

Sådan et familiemøde-projekt tjener flere formål:

Skulle andre klubber have lyst til at lave lignende projekt så kontakt gerne en af LM Kids konsulenter, vi hjælper gerne med gode ideer og inspiration.