Nyheder

Farvel Kaj

Man bliver afhængig af LM Kids

Hvis Kaj G. Kristensen skulle lancere et visionskoncept for LM, ville han sige: børne- og ungdomsarbejde

Som en sømand

Den ene dag er man i motorrummet, den næste dag i kabyssen, så på broen og så på havnen.
Med dette billede fra en sømands verden forklarer Kaj G. Kristensen, hvor alsidigt jobbet som landsleder i LM Kids er.
Men han er ikke i tvivl: Selv om arbejdet har givet store udfordringer, har det også været superspændende.
På trods af et meget varieret arbejde, har Kaj imidlertid kunnet mærke det sidste halvandet års tid, at motivationen og gejsten var vigende.
Derfor har han konkluderet, at det er tid til at skifte landsleder i LM Kids. Det sker efter 10 års ansættelse i LM - først fem år som ungdomssekretær og siden 2004 som leder af LM's Børne- og Juniorafdeling.
Han går på børnepasningsorlov den 24. juni og frem til efteråret. Derefter skal han til at søge arbejde.

Ny leder tør nogle ting

Kajs er glad for at kunne aflevere LM Kids til hans afløser Dan Månsson. At en person i hans alder og med hans job søger stillingen, vidner om, at han er klar til det, opgaven byder på. Han tør nogle ting, og han har også meget godt at byde på ind i LM-totaliteten," siger han.