November 2011

Dukke- og bugtalerkursus

Dukke- og bugtalerkurset i januar 2011 var en stor succes. Nu bliver der mulighed for at genopfriske dine færdigheder i brug af dukker og bugtaling.
LM Kids afholder i samarbejde med DFS og Friluftsmissionen 2 opfølgningsdage. Underviserne er igen Sine Andersen og Kurt Flemming (Pjerrot). Nye deltagere er også velkomne til at være med!
• Lørdag den 21. januar i LM's missionshus, Nansensgade 94, København
• Lørdag den 28. januar på Grejsdalens Efterskole, Vejle.
Nøjagtigt tidsrum, program og tilmelding kommer senere

 

Tekstsystem for børneklubber

Efter aftale med Logos Media er det nu muligt at købe hele serien "Tekstsystem for børneklubber" (hæfte 1-4) for blot 800 kr. Enkelthæfter koster blot 250 kr. Hvert hæfte indeholder forberedelsesmateriale til et helt års forkyndelse i børneklubben!
Lad LM-kredsens kasse betale og brug materialet i børneklubben.
Hæfterne bestilles på Logos Media.

 

 

 

 

24/12

Magasinet 24/12 er på gaden! Vi vil gerne opfordre jer til at gøre brug af bladet i relationen til børnefamilier, som ikke har deres vante gang i en kirkelig sammenhæng.
Det er et kvalitetsblad, som vi med frimodighed kan give til mennesker, hvad enten de tror eller ikke tror på Jesus. Tanken er ikke, at magasinet primært er for "os selv", men at vi kan give det til mennesker omkring os, som vi gerne vil give en lille julehilsen med indhold i.
Indholdet er også i år bredt og beskæftiger sig med mange aspekter af menneskelivet. Hensigten er, at mennesker via 24/12 må blive udfordret til at forholde sig til sig selv, andre mennesker, den verden, vi lever i, og sidst men ikke mindst til Gud.
Det er 4. gang, bladet kommer på gaden og for første gang i samarbejde med Indre Mission.
Bladet koster 49,95 kr. pr. stk. i udsalgspris.
• Ved køb af 5 - 9 stk. er der 20 % rabat
• Ved køb af 10 stk. eller mere er der 25 % rabat
• Ved køb af 100 - 199 stk. er der 30 % rabat
• Ved køb af 200 stk. eller mere er der 35 % rabat
Magasinet kan bestilles ved direkte henvendelse til LogosMedia på tlf. 48 20 76 90 eller på mail til Birgit Korsgaard bk@logosmedia.dk

 

Indsend pengene nu og få Lamigabamser

Når I har holdt juleafslutning i legestuen, børne- eller juniorklubben må I meget gerne indsende de penge, I har indsamlet til missionsprojektet i Peru. Så kan vi afslutte det, inden vi i 2012-2013 begynder på vores næste missionsprojekt, der har Etiopien som mål.
Pengene sendes til Luthersk Mission, Industrivænget 40, 3400 Hillerød på Giro eller via netbank. Kodeline: 01. Girokonto nr.: 5427754. Det er vigtigt at overførslen mærkes med »LM Kids Landsindsamling« og klubbens navn.
Vil I gøre brug af tilbuddet fra nyhedsbrevet i april 2011 om, at jeres klub kan få én bamse tilsendt for hver 400 kr., I har indsendt til indsamlingsprojektet i 2011, så skal I gøre opmærksom på det nu og senest 10. december! Det er op til lederne at finde ud af, hvad bamsen skal bruges til.
En anden mulighed for klubberne er kvantumsrabat. Ved køb af minimum 10 bamser, kan klubben købe bamserne til 100 kr. pr. bamse + forsendelsesomkostningerne (billigste måde).
Vi vil så gerne have Lamiga ud til børnene i klubberne. Og samtidig får missionsarbejdet i Peru alle pengene fra salget af bamser. Det hænger sammen med at salget af bamser i 2010 for længst har betalt omkostningerne ved anskaffelse af bamserne.
Bamserne bestilles fortsat hos BUMKonsulent Inga P. Mogensen ipm@dlm.dk - tlf. 30 68 15 04 eller Dan K. Månsson dkm@dlm.dk - tlf. 30 60 15 04

 

Stillingsopslag på ny børnekonsulent

I begyndelsen af december opslås fuldtidsstillingen som børnekonsulent i Østdanmark med tiltrædelse 1. marts 2012. Det sker på www.lm-kids.dk, i Tro & Mission og i Kristeligt Dagblad. Måske overvejer du selv at gå ind i en fuldtidstjeneste i det kristne børnearbejde, eller du kender en, som skal have en opmuntring til at søge stillingen. Alle henvendelser omkring stillingen er velkomne og vil blive behandlet med diskretion. Landsleder Dan K. Månsson kontaktes på tlf. 30 60 15 04.

 

Børnekorfestival

LM's musikafdeling og LM Kids er medindbyder til en børnekorfestival i Bethesda i København i dagene 3.-4. februar 2012. Den er målrettet børn i 1.-7. klasse og primært børn fra Østdanmark. Klik her og læs mere om arrangementet, og om hvor det er muligt at hente løbesedler, plakat mm. for festivalen. Overvej, om I og jeres klubbørn i den rette aldersgruppe skulle deltage i dette arrangement.

 

 

 

 

Landsteltlejr for juniorklubber

I pinsen 2012 (26.-28. maj) afholder LM Kids landsteltlejr på Næsbycentret midt på Sjælland. Gå ind på http://www.lm-kids.dk/landsteltlejr/ og hold dig orienteret om program og forberedelsen til dagene.
HUSK at lægge landsteltlejren ind i næste halvårsprogram for juniorklubben og sæt kryds i din egen kalender, så pinsen 2012 er reserveret landsteltlejr. Der er plads til rigtigt mange juniorer på denne landsteltlejr, som blot afholdes hvert tredje år.

 

Hvad en LM Kids konsulent laver i Afrika

En hel uge med afrikamad og en gedigen og intensiv undervisning på Soma Biblia Center i Iringa Tanzania.

LM Kids konsulent Else Wiwe har været med på et kursus for søndagsskolelærere og klubledere, sammen med 14 topmotiverede kursister, og fire didikerede og meget engagerede undervisere fra Child Evangelism Fellowship CEF.

Klik her og læs videre og få et glimt fra nogle af dem LM Kids konsulenten mødte på kurset.