Maj 2011

Indhold

Tre LM Kids ansatte, tre dage på tre efterskoler

LM Kids tre ansatte brugte tre dage på at give elever på Luthersk Missions tre efterskoler ungledertræning. De tre siger samstemmende, at det var meget inspirerende at undervise disse unge mennesker. Det de mødte, var engagerede og motiverede elever, som bød godt ind. Der blev arbejdet hårdt på at få lært trick med tov og balloner, andre øvede bibelfortælling eller arbejdede med dukker og drama. Mange viste stor interesse bl.a. ved at efterspørge resourcemateriale og kopiark med ideer. Eleverne blev også sat i tænketanke, og her boblede det op med gode ideer, som der nu skal arbejdes videre med i LM Kids.

Seks unge meldte sig som hjælpere til næste års landsteltlejr i pinsen, og to unge  meldte sig som fremtidige lejrledere, og flere er på vej ind i klubarbejdet. Glæd jer til at møde dem - de er klar til at tage fat efter sommerferien.

LLK også for dig

Tag med på Luthersk Missions Landslederkursus som er for alle ledere i LM, ikke mindst alle som er ledere i LM Kids.

Lad os sætte hinanden stævne den 7. - 9. oktober, sådan at vi kan opleve det store fællesskab, møde andre ledere til gensidig inspiration, og få en solid undervisning i lederskab.

Forhør dig i din kreds/menighed/mødeplads om ikke der er andre, der skal med, og spørg om ikke der gives økonomisk opbakning, til jer som tager med på LLK for at hente ny viden og inspiration med hjem til fælles gavn.

Programmet er kommet og kan ses på www.dlm.dk - klik her

Tilmeld dig online ment og hurtigt - klik her

Gør brug af Lamiga bamse tilbud til jeres klub

I marts og april måneds nyhedsbrev stod der om tre tilbud med Lamiga bamser til jeres klub.

  1. Bestil en færdig bamsefest
  2. Klubben kan få én bamse for hver 400 kr. indsendt til indsamlingsprojektet i 2011,
  3. Klubberne kan få kvantumsrabat ved køb af 10 bamser eller mere.

Læs om mere på hjemmesiden http://www.lm-kids.dk/lamiga-bamse/
Bamserne bestilles hos Inga P. Mogensen ipm@dlm.dk tlf. 30681504 eller Dan K. Månsson dkm@dlm.dk tlf. 30601504

Sang - top10 - afstemning

Afstemningen sluttede egentlig den 15. maj, men hvis I ikke fik sendt jeres stemme, og gerne vil have medindflydelse på hvilke 10 sange der bliver udvalgt til den nye lille synge/malebog, så skynd jer at sende en mail til ew@dlm.dk med de fem sange synger I mest i klubberne inden den 25. maj.

Vær med i en afstemningen.

Læs mere om dette i sidste nyhedsmail klik her

Sæsonstart med Boblen i Ballum

Så er der taget hul på en ny Boblesæson og det blev en rigtig god start på sæsonen i Ballum. Vibeke Hansen fortæller begejstret, at der i løbet af de tre dage kom 24 børn hvoraf de 10 er kendt fra klubberne. Der kom også et par nysgerrige mødre med små børn, og vi fik en rigtig god snak med mange af forældrene, de fleste kender Vibeke fra byen. Men de har ikke været så åbne før, for at deres børn måtte være med.

Æslet Lotte var et fantastisk trækplaster. Og jeg fandt virkelig ud af hvor vigtigt det er at forberede vores børn i god tid, så vi sammen kan glæde os, for det har gjort at de har spredt det til deres venner siger Vibeke.

Der skulle være gode muligheder for at få nogle nye børn med i Lørdagsklubben, ja, de første tre børn startede jo faktisk allerede i klubben, før Boblen kom, bare fordi vores børn sådan glædede sig.

 

Ny flyer til børnetræf på vej

Logos Media kan man få gratis materiale til brug ved børnetræf. Der findes plakater, postkort og løbesedler. Vi arbejder netop nu med en ny løbeseddel, hvor forsiden er den kendte orange, og hvor bagsiden bliver en boblende glad tegning med et par småopgaver.

 

Så er det igen lejrtid

Vi nærmer os den dejlige sommertid, hvor vi i LM Kids møder mange dejlige danske børn på lejre og til børnetræf. Sidste år mødte vi flere lejrbørn end året før, lad os satse på at vi i år må møde flere end sidste år.

Vi vil fra LM Kids ønske Guds rige velsignelse for alle jer, som yder en kæmpeindsat, for at børn kan komme på lejr, sådan at I og børnene må få mange gode oplevelser.

Vi minder om, at man får indhentet børneattester på alle nye ledere på lejrene. Dette gælder ikke ledere, som allerede er tilknyttet klubarbejdet, og som har børneattester der.

Læs mere om børneattester på www.lm-kids.dk/boerneattest/ her kan man også downloade blanketter til børneattester