- Tilmelding til nyhedsbrev
- april 2012
- marts 2012
- februar 2012
- januar 2012
- december 2011
- november 2011
- oktober 2011
- september 2011
- juni 2011
- maj 2011
- april 2011
- marts 2011
- februar 2011
- januar 2011
- december 2010
- novvember 2010
- oktober 2010
- september 2010
- juni 2010
- maj 2010
- april 2010
- marts 2010
- februar 2010
- december 2009
- november 2009
- september 2009
- maj 2009
- februar 2009
- november 2008
- september 2008
- maj 2008
Februar 2011
AK-møder
Så er det tid til AK-møder og medarbejdermøder. I denne uge samles rigtig mange frivillige LM Kids medarbejdere ved møder tre forskellige steder i landet:
Klik på arrangementerne og du bliver linket til lm-Kids.dk hvor du kan læse mere.
Vi glæder os til at se rigtig mange af jer ved disse arrangementer.
LKR
Lørdag den 26. februar samles LM Kids repræsentantskab på Sædding Efterskole.
Har du en god ide, et spørgsmål eller noget helt andet, du gerne vil have drøftet, så kan du stadig nå det. Kontakt din lokale repræsentant: Klik her og find din afdelingsrepræsentant, eller skriv til lmkids@dlm.dk.
Dukkerne stiller børns spørgsmål
11 LM Kids medarbejdere, deriblandt Anne Jensen fra Silkeborg, var på Dukke- og bugtalerkursus, hvor Pjerrot og hans datter Sine var blandt underviserne. Den 20. - 21. januar var de sammen med i alt 56 personer på kursus på Børkop Højskole. Et meget spændende og anderledes kursus udover det sædvanlige. To dage i en helt særlig "dukkeverden" med mærkværdige stemmer og lyde hele tiden.
Anne blev klar over, at bugtaling er benhård træning, og mener, at hun nok nemmere vil få brugt dukkerne i et dukkespil. Oplæggene om "Dukken - som et redskab i det kristne børnearbejde" viste, hvordan dukker kan skabe interesse og opmærksomhed. De kan bruges som igangsætter og indledning til en bibeltekst. Dukker kan sige og spørge om ting, som vi måske ellers har svært ved at få sagt. Klik her og læs mere.
Kids 4 singing
Kids 4 singing er navnet på det årlige børnekorstævne i Vestjylland, og i 2011 blev det afholdt i Esbjerg i dagene 4. til 5. februar.
Fredag aften ankom en stor flok glade piger og drenge til Esbjerg til en spændende weekend.
Der blev øvet på livet løs i missionshuset, og det hele blev afsluttet med en fantastisk koncert lørdag aften.
Stævnet blev kyndigt ledet af Bente Roager.
Vinterfest i Skjern
"Hvilket nummer bruger du i sko?" Dette spørgsmål fik alle, som kom til vinterfest i Skjern 31. januar - til stor forundring.
Anne Gren Jensen skriver: Hvert år samles børn og voksne til Vinterfest sidst i januar med det formål at samle penge ind til børnearbejdet. I år havde vi besøg af Else Wiwe, der fortalte fra Bibelen og efterfølgende aktiverede os på forskellig måde under temaet "sko og fødder" - deraf spørgsmålet ved indgangen.
Derefter spredtes alle i hele huset, hvor der var mange forskellige aktiviteter. I løbet af en time fik vi samlet rigtig mange penge ind til vores børnearbejde, og samtidig havde vi det festligt sammen. Vi fik også spist en rigtig masse flot pyntede fastelavnsboller og hilst på børn og voksne, der ikke normalt kommer i vores hus, men som var med, fordi de har et barn, barnebarn eller en søster/bror i børne- eller juniorklubben. Klik her og læs mere.
Klubteam i sommerhus
Frisk luft, blæst i håret, og værdifuldt samvær - det var noget af det klubteamet fra Agerskov fik da de tog på weekend i sommerhus.
Hvem er bedst til at lyve i "Meyer", hvem griner mest, hvem falder først omkuld om aftenen, hvem er sløvest om morgenen? Vi fik lært hinanden bedre at kende, og teamfællesskabet blev styrket, siger Marianne Jørgensen, og hun er overbevist om, at det er noget, der får en afsmittende virkning på stemningen i klubben og i samværet med juniorerne.
Marianne fortæller, at de havde overvejet, om de skulle tage juniorerne med, eller måske deres ægtefæller og børn, men valgte at prioritere teamet. De overvejede også, om de skulle have et tema til fordybelse, men prioriterede samværet. Der blev brugt lidt tid på klubplanlægning om lørdagen, hvor julefest og adventshygge blev planlagt. Ellers blev der spillet spil og lavet mad. Her fik teamet mulighed for at arbejde sammen om andre ting, end det de kender til fra klubsamarbejdet.
Dette weekendophold i sommerhus havde Bjarne, en af lederne, vundet til klubteamet I forbindelse med LM Kids spørgeskemaundersøgelse. Det kan nok være vanskeligt at finde tid til sådan en weekend, men det er virkelig godt for teamfællesskabet, siger Marianne. Det kan absolut anbefales.
Stifinder med Lasse og Lamiga
Stifinder med Lasse og Lamiga er en bibellæseplan for aldersgruppen 10 - 13 årige som er på lejr i år. Klik her
Lamiga optræder i Lasse Stifinders verden og binder denne udgave sammen med LM Kids' missionsprojekt. Missionsbefalingen og andre tekster gennemgås. Børnene kan læse teksten som personlig andagt, eller lederen læse teksten og forklarer indholdet. Herefter løser børnene en opgave, lærer dagens ord og laver dagens leg.
Hæftet er en god mulighed for at få mission på programmet og samtidig lære børnene at læse i Bibelen.
Brug hæftet på en lejr eller i klubben. Brug det f.eks. som baggrundstof til en andagt i juniorklubben.
Sådan kan hæftet bruges på en lejr: Juniorlejren i vinterferien på Sildestruplejren varede fra fredag aften til søndag eftermiddag. Selv på så kort tid er det muligt at komme hele hæftet igennem med lidt kreativitet. Både morgenandagter og bibeltimer blev brugt til at arbejde med hæftet. Klik her og se, hvordan det kan gøres. Alle juniorerne må ha' et hæfte, da der er små opgaver i hæftet.
Hæftet kan bestilles hos Dan K. Månsson - dkm@dlm.dk - og det kan downloades på hjemmesiden - klik her.
Kluboplysninger
Vi vil gerne, at oplysningerne om klubberne på lm-kids.dk/hvor-er-der-klubber/ er rigtige. Nogle ændringer får vi løbende, men der er også klubber, hvis oplysninger er alt for gamle. Det vil være en stor hjælp, hvis I vil gå ind på hjemmesiden og finde jeres klub og tjekke, om oplysningerne svarer til virkeligheden. Send rettelserne til os på mail ew@dlm.dk
Det sker at børn og forældre konsulterer siderne, og internt er oversigten over klubber god. Vore samarbejdspartnere ser også på dem. Omverdenen må gerne kunne se, hvor der findes kristne børneklubber.

