- Tilmelding til nyhedsbrev
- april 2012
- marts 2012
- februar 2012
- januar 2012
- december 2011
- november 2011
- oktober 2011
- september 2011
- juni 2011
- maj 2011
- april 2011
- marts 2011
- februar 2011
- januar 2011
- december 2010
- novvember 2010
- oktober 2010
- september 2010
- juni 2010
- maj 2010
- april 2010
- marts 2010
- februar 2010
- december 2009
- november 2009
- september 2009
- maj 2009
- februar 2009
- november 2008
- september 2008
- maj 2008
Februar 2009
LM Kids Nyhedsbrev februar 2009
LKR
LM Kids repræsentantskab mødtes i Haderslev den 30. – 31. jan.
Der var fokus på de frivillige klubledere på dette LKR. LM Kids formand, Ola Soppeland sammenlignede LM Kids med en vindmølle. Vingerne på møllen er de frivillige klubledere, uden dem vil der ikke genereres strøm. Falder vingerne af eller går i stykker, så vil LM Kids have svært ved at køre. De ansatte er servicemedarbejdere på møllen. Gud er vinden, og er selve betingelsen for møllens berettigelse. Vinden får vingerne til at snurre, uden den er vindmøllen intet værd.
Ny landsleder
Kaj G. Kristensen har ønsket at stoppe som Landsleder i LM Kids til sommer. Det har LM’s landsstyrelse taget til efterretning og LKR arbejder med at finde en ny landsleder for LM Kids.
Hejs flaget
Der er grund til at flage og feste i LM Kids. Statistikkerne siger at vi har fået flere klubber, flere børn og flere ledere i 2008.
Vi taler om en lille stigning, men den nedadgående kurve over flere år er vendt.
Ny sangbog
Inden sommerferien udkommer børnesangbogen ”Vi synger igen” på LogosMedia. Pris: Sangbog 100 kr. PowerPoint: 2000 kr. Til efteråret vil der komme en Sing-back CD
Der vil komme et særligt kampagnetilbud til jer.
Børne-Bibel-Bobler
LM Kids har købt ny bil – en Fiat Ducato. Den er ved at tage form som ”BOBLEN” – det nye arbejdsredskab til vore børnetræf. Den bliver farvestrålende og opsigtsvækkende. Den skal transportere en hoppeborg og et stort, oppusteligt, farvestrålende telt rundt i Danmark, til alle jer som gerne vil arrangere børnetræf, præsentere LM Kids ved byfest, kulturnat, dyrskue eller lave en fest i klubben, for at fortælle børn om Jesus.
Vi har 2000 børn i klubberne, men vi vil gerne i berøring med endnu flere. Ved børnetræffene i 2008 mødte vi over 500 børn. Vi mødte også forældre og bedsteforældre, så det giver rigtig god mening at evangelisere på denne måde.
BOBLEN kan bookes hos børnekonsulent Else Wiwe
på telefon 74 52 82 83 eller på E-mail ew@dlm.dk
Landsteltlejren 2009 - Som én stjerne på himlen
Find det store telt frem. Pak rygsækken og spænd stropperne og drag af sted med din juniorklub. I kommer til at opleve en åben himmel fyldt med stjerner, lovsang, og et friluftsliv uden lige. Der skal laves mad over åben ild, skæres i rafter og bindes knuder.
Find programmet, se hvordan klubben kan forberede sig, læs alt hvad der er værd at vide om landsteltlejren og tilmeld jer på hjemmesiden lm-kids.dk/lejre/landsteltlejr
Velkommen til Landsteltlejr 2009 fra d. 22. – 24. maj på Virksund.
Bemærk den sene tilmeldingsfrist d. 2. maj. Til gengæld er den gældende - det er ikke muligt at tilmelde sig efter d. 2. maj
Nyt om ”Vi bygger i Itamba”
Der kommer meget snart en række forskellige AKTIVITETER, som er klar til brug i jeres klub. I kan finde dem på www.lm-kids.dk. Den første af to undervisningspakker vil handle om temaet FEST, og indeholder hjælp til den forkyndende del og en række aktivitetsforslag. Senere kommer den anden og sidste undervisningspakke om temaet GUD HAR SKABT MIN KROP.
Der er lagt et stort arbejde i de forskellige materialer, og vi håber meget, at I vil tage godt imod det og bruge det i jeres klub.
Husk at bede for børnene i Itamba og at samle ind til børnehaven ved jeres klubmøder. Det nytter.
Missionærerne Mai-Britt og Claus skriver, at der nu er tilmeldt ca. 50 børn til børnehaven og at byggeriet skrider godt frem. Kirken og børnene glæder sig meget over projektet.
Katekismus-lejr-materiale
Der er udkommet et lejr-materiale lige til at tage og bruge på en sommerlejr. Næstformand i LM Kids, Sarah Engmark har været med i den arbejdsgruppe som har udarbejdet dette koncept for afvikling af en lejr med temaet "katekismus".
Det indeholder´forslag til bibeltimer, sange, løb, powerpoints osv.
Relevant for lejre med børn mellem 5 og 13 år.
Tre temahæfter: Lederhæfte 54,95 kr. børnehæfte og Juniorhæfte 19;95. Kan købes på Logos Media.
En påskeidé
Køb nogle påske-pap-æg af dem som kan åbnes og fyldes med slik, eller saml nogle af de små plasticbe-æg fra Kinderæg. Når du så forbereder påskebudskabet til din klub, så vælg nogle ting ud som kan illustrere det, og gem det i æggene. Her er nogle forslag: Et lille æsel = indtoget i Jerusalem; en torn = tornekransen; et lille stykke hvidt klæde = ligklæderne; en sten = stenen for graven; et tomt æg = den tomme grav; mønter = de 30 sølvpenge; terning = soldaterne kastede lod om Jesu kjortel; søm = naglerne. Aktiver børnene ved evt. at lade dem vælge æg og/eller åbne dem. Lav evt. et overraskelses-æg med slik i til børnene.
Guds fred!
For LM Kids - Else Wiwe

