Søg i Tips og ideer

 

 

Vandrende trekant

En rigtig sjov og udfordrende aktivitet

Der skal bruges tre lige lange lægter, som sættes sammen i en trekant. Størrelsen kan man variere afhængig af børnenes størrelse.

Se på billederne for at få en fornemmelse af hvor stor trekanten skal være i forhold til børnene.

Der bindes to lange reb i toppen af trekanten, sådan at der bliver fire ender at tage fat i.

 

Der skal være fem til at få trekanten til at vandre. De fire skal have fat i rebenderne, og den femte skal stille sig i trekanten.

Nu skulle de kunne få trekanten til at vandre ved at de fire trækker skiftevis i rebene fra side til side, og den femte flytter vægten i trekanken, sådan at det ene hjørne løftes fri af jorden og manøvreres fremad.

 

Aktiviteten er sjov i sig selv, men man kan lade et konkurrencemoment indgå, ved at danne to hold som kæmper på tid imod hinanden over en bestemt afstand.